Hvorfor spare på strømmen?


Når du sparer på strømmen, sparer du penge og reducerer din miljøbelastning på samme tid. De private husholdninger står for cirka en tredjedel af energiforbruger i Danmark, og der er derfor stort potentiale i at yde en kollektiv indsats for at bruge mindre energi.

Hvis dit forbrug og din elregning pludselig galoperer i den forkerte retning, er der specielt god grund til, at du giver dit energiforbrug et eftersyn. Måske har du for strømslugere i form af gamle el-apparater i husstanden; måske har du fået arbejdshjemmeplads, eller måske er der kommet flere el-apparater i din bolig på grund af familieforøgelse.

Hvis du vil tjekke dit strømforbrug, skal du især være opmærksom på strømtyve som:
  • El-vandvarmer, el-radiatorer, el-gulvvarme, el-varmeblæser, el-håndklædetørrer og el-opvarmning
  • Tv, it og elektronik (spillemaskiner)
  • Gammelt køleskab eller fryser
  • Tørretumbler
  • El-apparater på standby

Hvad koster el?

Siden 1. januar 2003 har danskerne haft adgang til et frit el-marked. Det betyder, at du selv kan vælge, fra hvilken leverandør du vil købe din strøm. Strømpriserne varierer afhængigt af, hvilken leverandør du vælger, og om du vælger at købe strøm efter fast eller variabel pris.

Ved fast pris kender du prisen og betingelserne i den aftalte leveringsperiode. Du binder dig for en bestemt periode, som kan løbe i alt fra 3 måneder til flere år ad gangen. Ved variabel pris kender du ikke prisen for strømmen i leveringsperioden, da den kan svinge i overensstemmelse med dagsprisen for strøm.

Dagsprisen fastsættes på el-børsen, hvor danske og udenlandske el-producenter udbyder deres el, og hvor el-handelsselskaberne køber strøm til deres kunder.

Prisen på strøm varierer i løbet af døgnet og året. Men også vejrforholdene har betydning for prisen. I Sverige og Norge produceres el ved hjælp af vandkraft og store mængder vand og sne kan derfor resultere i faldende elpriser. Prisen på el kan virke uigennemskuelig, men du kan finde altid få overblik over de aktuelle priser ved at holde øje med Elpristavlen.

Når du kigger på de faktisk strømpriser og sidenhen på den regning, du har fået ind ad brevsprækken, vil måske undre dig over, at din regning er så stor. Kigger du på udspecificeringen, vil du se, at en stor bid af beløbet på strømregning stammer fra afgifter, staten opkræver. Det gælder fx el-afgift, tillægsafgift, el-distributionsafgift, el-sparebidrag og energiafgift, der alle udregnes som en pris pr. kWh. Foruden de statslige afgifter opkræver de fleste strømleverandører desuden en række afgifter for administration, distribution og andet.


Hvad er et typisk forbrug?

Gennemsnitsdanskeren bruger 1.600 kWh om året (uden el-opvarmning). Det er svært at sige noget om, hvor højt dit årlige forbrug af el bør være, for det afhænger af mange forskellige faktorer.

Hvis man vælger at holde el-opvarmning ude af regnskabet, ligger gennemsnitsdanskerens forbrug på ca. 1.600 kWh om året. Energistyrelsen mener ikke, det er realistisk at sige efter et forbrug på 1.000 kWh pr. person, hvis der bor flere i din husstand. Bor du alene, er det realistiske mål 1.500 kWh.

Hvis opvarmning holdes ude af regnskabet, fordeler elforbruget på følgende:
  • 40 procent til tv, it og anden underholdningselektronik
  • 18 procent til vaske- og opvaskemaskiner
  • 14 procent til køle- fryseapparater
  • 12 procent til belysning
  • 11 procent til madlavning
  • 4 procent til opvarmning
  • 1 procent diverse

Når du ikke anvender dine apparater, står de ofte på standby. Cirka 10-15% af det samlede el-forbrug i en husstand går til standby funktioner, og ifølge beregninger foretaget af Miljøstyrelsen er danskernes standby-forbrug hvert år skyld i, at vi udleder 450.000 tons ekstra CO2.


Hvor kan du spare?
Et let sted at spare er ved at slukke for apparater på standby. El-forbruget hos de private forbrugere har været stabilt de sidste 10 år. Men antallet og størrelsen af elektriske apparater samt deres forbrug har ændret sig. Tidligere havde man få, men store el-apparater, mens man i dag har flere mindre, men mere energieffektive apparater. Til gengæld bruger de nye apparater en hel del strøm til standby-funktionen.

Du kan tjekke dine el-apparaters strømforbrug med et sparOmeter eller en elmåler. Det er en lille måler, som du kan låne hos dit energiselskab. Ud fra disse analyser kan du finde ud af, hvor du kan sætte ind for at spare på strømmen.

Du kan også spare på strømmen, ganske gratis, ved at følge disse råd:
  • Sluk for apparater, som står på standby.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur. Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
  • Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
  • Fyld ovnen op. Stil maden i ovnen, allerede når du tænder den, og sluk lidt før, maden er færdig, så du udnytter både for- og eftervarmen.
  • Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet. De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.
  • Skift gamle husholdningsapparater ud.
  • Vælg computere og computerskærme med Energy Star-mærkningen. Det kan betale sig at vælge en bærbar computer, da disse anvender ca. halvdelen af den strøm, som de stationære anvender.
  • Skift til el-apparater med lavt standby-forbrug. Du kan købe elektronisk udstyr, som bruger minimale mængder strøm til standbyfunktionen.
  • Skift glødepærer ud med LED- eller A-pærer. Hver gang du skifter en almindelig glødepære ud med en LED- eller A-pære, sparer du adskillige hundrede kroner om året i strøm. A-pærer holder 8-15 gange længere end almindelige pærer og bruger fire gange så lidt strøm. De fleste LED-pærer bruger mindre strøm end A-pærerne – de såkaldte sparepærer - til at skabe sammenlignelig lysstyrke.
  • Brug el-spareskinne. En el-spareskinne koster under 100 kr., men kan spare dig for flere hundrede kroner til strøm om året. Den fungerer som en almindelig forlængerledning med stikdåse og sikrer, at når du slukker for computeren, så slukker du samtidig for skærm, printer, modem, scanner, højtalere m.v. Der går en tynd ledning fra el-spareskinnen op til computerens USB-port, som gør, at udstyret automatisk slukkes, når du slukker for computeren.
Cookies

Kontakt

Sdr. Boulevard 50, st.
1720 København V
Tlf.: 33 31 31 68
Fax: 33313068
Email: afd60@aab.dk

Kontortider

Mandag: 18:00 til 19:00
Telefon: 33 31 31 68
E-mail: afd60@aab.dk